Allerførst skal du gøre op med dig selv, hvad det er for en type bolig, du er på udkig efter. Om det er en ejerbolig, andelsbolig eller om forældrekøb er aktuelt for dig. Her får du en ganske kort gennemgang af de tre typer.
Ejerbolig
Hvis du køber en bolig - fx lejlighed, rækkehus eller villa, er det dig, der bliver ejer. Det betyder så, at du skal sørge for at betale alle udgifter til din bolig. Afdrage på lån til udbetaling, kreditforeningslån og så videre. Og så skal du betale ejendomsværdiskat og forsikringer.
Hvis du har købt en ejerlejlighed eller et rækkehus, kan der også være fællesudgifter til ejerlejligheds- eller grundejerforening.
Men et boligkøb er ikke kun udgifter! Din ejerbolig er samtidig en form for opsparing. Det vil sige, at en del af din månedlige husleje er afdrag på de lån, du har i boligen. Med tiden bliver lånene mindre og mindre, og derfor får du "friværdi" i din ejerbolig - det vil sige, at boligens værdi er større end det, du skylder på dine lån.
Relaterede artikler:
"Urealistiske krav fra boligsælgere"
http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/urealistiske-priskrav-boligsaelgere
"Billigere at blive ny boligejer"
http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/billigere-blive-ny-boligejer
Andelsbolig
Køber du en andelsbolig i en andelsboligforening, ejer du en andel af foreningens formue, og det giver dig ret til at bo i en af foreningens boliger. For at kunne overtage boligen skal du allerførst betale et indskud. Det er andelsboligens pris. Herefter får du et andelsbevis, der dokumenterer, at du er medlem af foreningen. Indskuddet skal betales kontant. Det mest almindelige er, at du finansierer dit køb med et banklån, hvor andelsboligen stilles som sikkerhed for lånet.
Som andelshaver betaler du hver måned en boligafgift = din husleje, der dækker udgifterne til ejendommens drift. Boligafgiften fordeles almindeligvis i forhold til, hvor stor din lejlighed er og din andels størrelse i foreningens formue. Du kan derimod trække renteudgifterne til dit lån til indskud fra i skat. De renteudgifter, der eventuelt er i andelsboligforeningen, kan du ikke trække fra i skat. Men til gengæld skal du heller ikke betale skat af din andelsbolig.
Relaterede artikler:
"Andel falder mere end ejerbolig"
http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/andelsboliger-falder-mest-0
"Sæt andelsboligens pris under skarp lup"
http://www.dinepenge.dk/bank/artikel/andelspriser-under-skarp-lup
Forældrekøb
Forældrekøb af en lejlighed er en attraktiv mulighed, når du er under uddannelse. Dine forældre køber lejligheden og lejer den ud til dig. Det kræver naturligvis en masse overvejelser for dine forældre - hvordan ser økonomien ud, hvad vil de med lejligheden, når du er flyttet og hvordan er mulighederne for at sælge lejligheden senere?
For dine forældre er det en udgift, men det er også en investering og de får visse skattefradrag. Huslejen skal være rimelig og må ikke sættes for billigt, for så risikerer dine forældre at skulle betale skat af forskellen mellem den husleje, du betaler, og det, den reelt burde være.
Når du lejer lejligheden af dine forældre, har du mulighed for at søge boligsikring, men det kræver, at I har lavet en formel lejekontrakt. Du kan også overveje at leje et værelse ud til en studiekammerat. Vælger du at leje et værelse ud, får det dog indflydelse på størrelsen af din boligsikring.
Relaterede artikler:
"Fra far og mor til ungerne"
http://epn.dk/privat/sporg/article2143785.ece
"Andelsboliger som forældrekøb"
http://epn.dk/privat/bolig/article1750004.ece