Når du browser rundt i denne jungle af udgifter, er det fedt med et lyspunkt. Et "åndehul", som kan give en smule luft i dit boligbudget. Det kommer faktisk her!
Hvis du bor til leje i en lejlighed, der har eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb, kan du søge boligsikring. Boligsikring er et tilskud til din husleje, typisk et par hundrede kroner om måneden, som du jo så kan bruge på noget, der er lidt sjovere. Boligsikringens størrelse beregnes ud fra din indtægt, huslejens størrelse og hvor stor din lejlighed er. Og hvad der også er værd at tage med: Du skal ikke betale skat af din boligsikring!
For at søge boligsikring skal du henvende dig i borgerservice på din kommune og udfylde et skema.